Noget om at lave sin egen kage / Something about baking my own cake

http://veganmuffinsonthemove.blogspot.com/ has made it their mission to spread vegan muffins all over the world. Each month there will be a new yummy muffin to bake, taste and bring somewhere else to let other people taste, AND tell them how easy it is to make nice vegan cakes.

I’m really into this. 

Well, to be honest, I’ve  actually only made one batch from the first recipe, cinnamon crunch muffins, they are so good and we love them. And so do our friends who helped gulp them down. Nothing was left. But I do like the concept....

I also made these:

Which is Golden Vanilla Cupcakes . That is, I added 9 tbsp of cocoa and put a marshmellow at the bottom of the empty papercup. They were also a nice treat, but the others were even better.

Little son, who has a birthday coming up soon, has asked for the crunchy ones to be his birthday cake.  And so it shall be.

Last weekend I felt for making something which was more like what I used to bake before we veganised our food. We have so much unknown food all the time, we need something which is like what we used to eat. 

I like making cakes containing a lot to chew. Fruit, chocolate, nuts.

I headed out from the above cinnamon crunch recipe:

I skipped the crunchy part. 

As I didn’t have any applesauce I replaced it with some baked potato:

This is how it ended up:

½ cup canola oil

1 cup sugar

¼ cup finely grated baked potato

¼ cup vegan sour cream + ¼ cup soy creamer (as my sour cream is very dry)

The seeds of 1 vanilla pod.

2 cups all-purpose flour

1 teaspoon baking powder

½ teaspoon baking soda

½ teaspoon salt

2-3 tbsp water/orange juice

1 bag (100 g) of dry fruit, pineapple, melon, papaya (Anna og Claras specialiteter – søstrene grene)

100 g dark 70% chocolate chopped roughly.

 

This was the result:

These were not as fluffy as the original, but more heavy and moist. And actually they resembled the cakes I made before we changed our diet. Mission completed…..

And I’m so very proud as I am now able to be spontaneous and have success, also on the vegan trail.

Thank you for passing by.

Noget om tiden som går og går – og gammelt ragelse som ingen steder går.

For over 4 år siden flyttede vi her ud i vores landlige idyl. Vi flyttede fra en kæmpe hytte i en nærtliggende større by (større end den vi er knyttet til nu….).  Vi havde der verdens største pulterrum – et gammelt butikslokale - som var stoppet med flyttekasser med gammelt ragelse gamle ting som vi bare ikke kunne nænne at skille os af med…. Og vi havde plads nok at opmagasinere på, såååå….

Nå vi gik så småt med tanker om at lave butikslokalet om til nogle værelser, så de mange kvadratmeter ikke skulle forsvinde i fyldte flyttekasser. Men hvad skulle vi så gøre med alt det gamle ragelse gamle ting, som vi bare ikke kunne skille os af med?

Jooooo vi tog os faktisk sammen, greb om nældens rod, gravede dybt i kasserne og kasserede kassevis af babytøj, gamle minder, som alligevel bare lå og lå og som aldrig ville finde plads i nogen reol eller lignende. Der var møbler, som ventede på reparation så de atter kunne finde anvendelse. Det havde de så sådan set ventet på siden forrige flytning. Gammelt tøj, som afventede at blive brugt til beskidt arbejde – flere kasser fulde hvor meget beskidt arbejde troede vi lige vi kunne nå i vores liv? Og når det gjaldt, fandt vi alligevel altid noget andet bagerst i skabet. Gamle skolebøger, stilehæfter, service, ja jeg kunne fortsætte siden ud.

Der blev ryddet heftigt ud syntes vi. 

Lidt blev solgt via gul og gratis, diverse loppemarkeder og genbrugsbutikker fik en masse og endnu mere gik bare til forbrænding.

Der var vel ca. halvdelen af kasserne tilbage.

Projektet med at lave værelser strandede, da vi i mellem tiden fandt på at vi hellere ville bo her. 

Så pakkede vi alt vores habengut sammen og drog her ud incl alle vores i forvejen fyldte flyttekasser!

Huset her er noget mindre end det gamle hus. 

Og i særdeleshed indeholder det ikke lige x antal kvadratmeter butikslokale. 

Her er et mindre værelse bag et af de øvrige værelser og en mølædt garage, sikkert indeholdene sin portion af små gnavere også selv om vi har kattene boende derude.

Værelset har ind til for få dage siden været fyldt så skorstensfejeren sidst måtte smyge sig ind til den skorsten, som genialt nok er lige inden for døren. Men, med lemmen på bagsiden af skorstenen. Rummet har, til trods for at garagen ind til videre aldrig har indeholdt vores bil, da kasser og andet skrammel optager det halve af rummet, været på bristepunktet. Og når noget nyt eller noget udhentet har skullet finde plads igen er det som regel blevet mere eller mindre lige inden for døren.

Det var simpelthen for pinligt, at den stakkels skorstensfejer næsten ikke kunne mase sig ind. Men han gjorde det!! og grinede kun ganske lidt sarkastisk da han modtog en undskyldning des angående.

Så det blev vedtaget, at en af dagene mellem jul og nytår skulle vi tage tyren ved hornene….

Det skal lige tilføjes, at vi faktisk engang for pænt længe siden ryddede noget op der oppe. Men det var egentlig mest, fordi vi skulle have fundet noget service frem til en større sammenkomst, og så kunne vi da lige omorganisere lidt samtidig. Men jeg erindrer ikke, at vi som sådan smed noget væsentligt ud. Og skovmanden har faktisk ryddet en del ovre i garagen men der er stadig ikke plads til en bil også.

Nå efter at have invaderet store søns værelse, så han hverken kunne komme frem eller tilbage, var det muligt at få hentet kasser ud som stadig indeholdt store mængder af helt uundværeligt skrammel.

Til en start virkede det helt uoverskueligt, men da vi så først kom i gang, blev der kasseret med hård hård hånd og helt uden gråd og tænders gnidsel. 

Det har været: Hvad skal jeg bruge dette til? læser jeg nogensinde den bog igen? kan vi leve uden den lysestage, den kop og lignende. 

Skovmanden har taget en del ture til den lokale genbrugsstation og for det meste kastet i småt brandbart. Røde kors har modtaget flere poser med tøj og sko og næste tur er flere kasser med gamle bøger, som det faktisk ikke har været så hårdt at skulle afgive. Og det troede jeg faktisk ville blive det værste. Jeg har en dyb forelskelse i bøger og når de først er kommet inden for mine fire vægge, skal der godt nok meget til før de finder vejen ud igen.

Egentlig havde jeg drømt om at bruge de ”indbyggede” reoler i pulterrummet til at sætte bøger på. Men det er helt af sig selv gået hen og er blevet magasin for ting som vi ikke bruger så tit, men som det er rart at have nem adgang til når det skal bruges.

Vi har nu brugt 2-3 dage på projektet. Der mangler stadig en del at blive kigget på, men det lysner og det vil nu være muligt for, ind til flere, skorstensfejere at beundre bagsiden af vores skorsten,uden at skulle smyge sig ind. De ville såmænd kunne danse en polka, skulle de lyste.

Det bedste af det hele er at man faktisk bliver så glad i låget af at være så effektiv.

-og så er det altså også rigtig dejligt, at finde nogle af de ting frem, som jeg faktisk har gået og savnet i mit daglige liv.

Sikken en start på det nye år, det må da være starten på et år med god udvikling.

Godt Nytår til alle og tak for opmærksomheden.

Noget om en lille kat på vejen...og et par høns

De høns, vi har gående i vores have og omegn, er nogen der kom til os. Dvs nogen satte dem af oppe i skoven en tidlig søndag morgen i foråret for 3 år siden. 16 stk store kyllinger af varierende art: røde, sorte, hvide, og nogen som var lidt af det hele. Der lå en fin firkantet halmbunke, der hvor kassen var blevet vendt på hovedet. 
Søndag eftermiddag kom de lige så fint gående ud af skoven og ind under bilen i indkørslen og videre ind i haven. Skovkantsmanden skyndte sig hen til vores tomme og noget forfaldne hønsegård og åbnede lågen og lige så fint trippede 9 af dem ind og han lukkede lågen. Resten af flokken hyggede sig ude i haven og tøffede ved aftens tide op i skoven igen for at sove på en stor brændestak. 
De næste par dage gik de frie høns i dagtiden rundt i haven og trippede retur til skoven for natten. Da der var gået et par dage, blev vi enige om at det var for dumt at have et hold indeburede og et hold udegående. Så vi åbnede ind til hønsegården. De ni tilfangetagne skyndte sig ud i friheden og om aftenen gik hele flokken ind i hønsegården og indtog alt hvad en kylling kunne sidde på i højden. 
I dag er der kun to høns og en hane tilbage. De ni endte i vores gryder, enten da de blev store nok eller begyndte at gale om morgenen. Vi valgte den flotteste hvide hane fra til at være mandlig leder af flokken og 3 brune høns og 3 sorte.  
De har lagt rigtig mange æg til os, og ind i mellem også forsøgt at snige sig til at få en kylling eller to. Efterhånden er nogle blevet kørt over, og en enkelt blev syg og døde. 
Det har været skønt at leve med hønsene, men måden vi fik dem på kunne vi godt have undværet. Man læsser da ikke bare dyr af i skoven og tror de bare kan overleve. Vores naboer har fortalt at den forrige ejer en vinter gik og fodrede på en lignende flok som også bare var læsset af.

For kort tid siden var det så en kat.

En dejlig kat, som helt tydeligt ikke var vant til at være ude. Meget bløde og fine trædepuder, og en tynd pels, som slet ikke passede til årstiden, hvis man er en kat som kommer ud. Og så var den frygtelig mager, formentlig ikke i stand til at fange andet end halvdøde mus, om overhovedet noget som helst.

Vi har i forvejen fire katte. Alle er udekatte, da vi er flere, som ikke tåler for tæt omgang med katte. Så vi kunne jo ikke bare invitere denne skønne kat inden døre. Den fik af en eller anden grund lov til at være på grunden for de andre katte. I hvert fald så længe den blev på forsiden af huset. Den fandt ind i hjørnet bag en busk, hvor der er lidt læ og ikke så meget tagdryp. Så sad den og miavede ynkeligt udenfor vores entredør, hver gang den kunne høre os der inde. 
Jeg ringede rundt til et par naboer, hvor af en kunne fortælle, at den havde været hos dem et par dage. Der blev ringet til dyreinternater for at høre om de ville tage den ind. Men nej der skal fremlyses i flere uger, så kan man ringe igen. Det syntes vi godt nok var synd for lille mis. Det endte med at vi gav den mad og dagen efter blev der sat en tagplade op ad væggen så den kunne ligge helt i læ. Og dagen efter igen fik den en pude betrukket med gammelt regntøj og kurv med uldtæppe, så den ikke skulle ligge på den kolde klamme jord. Den så virkelig ud som om den fik verdens største grin om munden. Den blev helt spjattet og hoppede straks op og krattede tæppet tilrette, hvorefter den rullede sig sammen og klonk lagde sig ned, og så ud som den helt klart nød arrangementet (men hvem f--- ville ikke gøre det, hvis man får en lækker seng i stedet for kold og klam jord). Men koldt var det jo stadig for en kat, som ikke er vant til kulde.

Jeg kom til at foreslå min mor at få kat igen. Hun har nu i mange år boet i en lille lejlighed, og har ikke haft lyst til at få kat, som skal være inde hele tiden – og man bliver jo så afhængig! (hun rejser kun til os, og det sker ikke mange gange på et år). Da jeg var barn og også efter jeg flyttede hjemmefra var der hund eller og kat i hendes hus. Hun sagde selvfølgelig nej………………Men dagen efter ringede hun igen og sagde ja, såfremt vi ikke kunne finde en ejer af katten. Gode mennesker havde presset lidt på og der ud over lovet, at de nok skal passe, når der bliver behov (de er selv helt gale med katte, men må ikke have dem, der hvor de bor).

Det lod vi stå åbent en uge, mens vi fremlyste. Vi besluttede, at længere skulle den ikke vente ude i kulden. Den sidste nat fik den i vores fyrrum, da det blev et helt forfærdeligt vejr. Det var jo endnu et trin op ad stigen for en forfrossen kat. Nej hvor den nød det. Og så kunne vi jo også bedre klare at kæle og ae i noget længere tid, når vi ikke skulle sidde og fryse måsen af. 

Fredag gik turen til min mor og katteparadis. Hun havde jo gået og glædet sig som et lille barn. Den første middag bestod af intet mindre end nylavet frikadelle. Jeg er sikker på at der allerede nu er godt med sul på sidebenene. 
I det døgn vi var hos min mor, viste den ingen interesse for hendes entredør og meldingen lyder at det gør den stadig ikke. Den var temmelig urolig den første aften. Men allerede næste dag havde den indtaget en god stol og reagerede prompte når køleskabsdøren åbnedes og virkede som om den ikke har været andre steder i hele sit liv.

Så endte det atter engang godt her i skovkantens dyremodtagelse. Men nu kan vi også godt undvære flere af den slags oplevelser. Det er jo ikke sikkert vi bare kan tage i mod og videre henvise næste gang.

Der ud over forstår jeg simpelthen ikke den mekanisme, som får mennesker til at anskaffe sig dyr for bare at skille sig af med dem, som om det er en tom cigaretpakke, øldåse eller tom emballage fra MacDonalds (hvilket jeg i øvrigt også finder forkasteligt bare at kaste fra sig, men det er en HELT ANDEN snak).

Tak for interessen.

Noget om en god juleøl

Vi, skovkantsmanden og jeg, får gerne en øl eller et par glas vin fredag og eller lørdag aften. Vi får nok mest øl. Så deler vi en ½ liters special øl af en eller anden art. Vi kan godt lide at prøve noget nyt og dermed er der (desværre) ikke så meget, som bliver gentaget. Der er jo efterhånden en del danske microbryggede øl at vælge imellem og udenlandske også. Vi går primært efter dansk øl og gerne lokale, men ind imellem ryger der jo også udenlandske øl ned. Vi har hyppigst været heldige at finde noget rigtig godt, men ind imellem er der altså nogle fusere, som efter vores smag bør ende i det nærmeste afløb. Som for eksempel Refsvindinges gæstebryggers ”sommerøl” sidste år. Puh bvadr bvadr, den var styg.

Der er også noget specielt ved at sidde i det hus, hvor øllet brygges og blive beværtet med god mad, og så drikke noget af husets eget øl. Og da smager det altså bedst. Fad øl er jo altid at foretrække frem for flaske øl. Der sker simpelthen noget med smagen, når det bliver hevet ud af en fustage. Der kommer en kraftigere og mere levende smag end fra flaske. Et af de gode eksempler er Refsvindinges Ale No 16. Den er jo et hit i flasken, men når den kommer ud af fadølsanlægget, ja så er det næsten så englene synger. Desværre tager det jo temmelig mange fredage og lørdage for to mennesker at gøre kål på 25 liter øl i en fustage – altså hvis man nøjes med et enkelt glas pr. aften, så det er jo ligesom ikke rigtig det man gør. Så vi nøjes med den lidt mindre gode flaske og føler os en ganske lille smule snydt.

Nå men nu er det jo juletid og dermed julebrygs tid. Det bliver svære og svære at nå igennem repertoiret fra år til år. Flere bryggerier præsenterer jo flere bryg i hver sæson.

En af dem vi har fast på programmet er Kongens Bryghus ”julemumme”. En meget rund og hyggelig øl på champagne flaske ¾ liter, som vi gerne henter nogle stykker af, når julen er ovre og prisen sat ned. Den har jeg forresten ikke set endnu i år. Hvor mon den er blevet af?

Ind til videre har vi smagt på Skagen Bryghus ”Gårdnisse”. Det er en rigtig fin øl, som også er fin og rund. Indslev Bryggeris ”Julehvede” er til gengæld meget anonym og tynd. Hos min mor fik vi i sidste weekend en jule øl fra Hancocks. Jeg kan lige nu desværre ikke huske hvilken. Det var en meget let øl med meget brus, lød næsten som en sodavand når den blev hældt i glasset, men havde alligevel en rundhed og smagsfylde jeg slet ikke havde forventet når jeg så farven og gennemsigtigheden.

Et udenlandsk bryghus BrewDog (jeg har endnu ikke fået slået op hvor fra, der står kun en .com adresse) laver en lille sag kaldet ”There is no Santa”. Den fås –desværre- kun i en lille flaske…. Den er bare god. Den er krydret med ingefær og nelliker. Men må være brygget på en humle som også giver andre krydrede noter. Den kunne vi godt blive lidt afhængige af. Og så kommer jeg lige til at tænke på, hvad der mon sker med den, når den serveres fra fad…….

Det er en øl med glimt i øjet og en noget anden smag en vi lige er vant til i de gængse julebryg. Vi synes faktisk at navnet er temmelig misvisende. Der er nemlig rigtig meget Santa i den øl. 

På labelen er der en hel lille historie om nisser og pingviner og rødnæsede rensdyr, som brygger øllet (de er da vist lidt forvirrede omkring, hvor julemanden bor – pingviner og rensdyr – hver sin pol!!).  

Her står bla:

“In fact this beer is so good, we specifically advise against sharing it with any chimney intruding night time visitor.”

Og det kan jeg da kun være helt enig i. Den må man gerne være lidt egoistisk om, især når den kun kommer i sådan en lille flaske.

Tak for dit besøg.

Dobbelt bagte kartofler / Twice baked potatoes

Vi fik de største og fineste bagekartofler i den sidste kasse fra Aarstiderne.

De skulle bruges til noget helt specielt.

Jeg fik den største trang til at få fyldte bagte kartofler. Ud på nettet og lede. Det var ikke lige det der var mest af i vegansk udgave. Og de fleste skulle have ”ostet” smag ved hjælp af gærflager, og dem havde jeg endnu ikke fået i huset. Jeg fandt denne opskrift , den skal også godt nok have ostesmag fra gærflager, men det var ligesom ikke den eneste smagsgiver, så den hoppede jeg på.

Da der har været en del knurren over manglende kød, byttede jeg portobello svampene ud med tynde skiver ”små italienske djævle” fra den lokale slagter.

Processen:

og sådan så resultatet ud / the result:

Desværre var kartoflerne meget søde i smagen og det ødelagde det endelige resultat. Jeg tror ikke gærflagerne kunne have reddet noget. Der blev pøset en del urtesalt på, men heller ikke det kunne ændre ved det faktum af disse kartofler skulle have været spist helt konservativt med smør, olivenolie og salt eller en god vegansk margarine.

We received some very big and fine baking potatoes. They ought to be used for something special.

I had the biggest craving for twice backed potatoes. I searched on the internet. It was not the easiest thing to find a vegan version. Most of them were supposed to be cheesie by the help of nutritional yeast. At that time I didn’t have any of that in the house. I did find this recipe , this one also has to be cheesie, but as it isn’t the only thing to give the dish taste, I decided to do it without the nutritional yeast.

As there has been some grumbling because of the missing meat, I swopped the portobellos for thin slices of “small Italian devils” from the local butcher.

Sadly the potatoes were very sweet and it ruined the dish. I don’t think the nutritional yeast would have made any difference. We did sprinkle a lot of herbal salt on, but it could not change the fact that these potatoes should have been eaten plain with butter, olive oil and salt or good vegan margarine.

Tak fordi du kom forbi .

Thank you for passing by.

En lille evaluering over den første tid i det (semi)veganske univers og en spinat suppe / spinach soup

Aller først en stor tak til Månebarnet http://hijaluna.wordpress.com/  for at lave det store arbejde med julemad for veganere. Jeg bøjer mig dybt i støvet mudderet. Tak!!!

Nu nærmer vi os jo snart et skæringspunkt, jul og det nye år. Det kræver en lille status.

Familien i skovkanten har nu levet det nye mad liv siden slutningen af august. Med julemåneden kommer der nogle udfordringer. Der er mange traditioner og familien – det vil sige børnene, for skovkantsmanden er meget loyal over for det veganske projekt – er ved at køre i stilling til en kødfuld og traditionel jul.

Det skal siges børnene har været og er for så vidt stadig MEGET tålmodige. Jo der er brok over at det og det kan jeg ikke lide, og der er ind i mellem også røget en rugbrødsmad ned i stedet for den middag, som stod på bordet. Men det er gået langt over min forventning. Det er jo start fra scratch, som om vi aldrig har lavet mad før. Alt skal genopfindes og nye favoritter skal findes.

Mit system er copy – paste alt hvad jeg finder af spændende ting på nettet. Og hvor er det mangfoldigt og hvor er der mange kreative og dygtige veganske sjæle der ude i cyberspace. Meget overvældende på den gode måde.

Vi blev den anden dag enige om at det nok er en ide at forsøge med en madplan for nogle dage ad gangen. Vi bruger al for meget tid, på at finde ud af hvad vi skal have at spise og købe ind, når vi ikke er forberedte. Og endnu i hvert fald bruger vi noget mere tid på tilberedningen af maden end vi gennemsnitligt gjorde før. Man kommer ikke uden om at når man kan smide en kotelet på panden og koge en kartoffel, pasta eller andet stivelses tilbehør til, og bikse en salat sammen undervejs, ja så tager det ikke meget mere end ½ -3/4 time og det kræver ikke den store fantasi. ( Lad mig lige slå fast at vores daglige madlavning hyppigt bestod af mere komplekse retter, men det hurtige blev valgt til dage med sene hjemkomster eller de perioder hvor vi bare var almindeligt fantasiforladte) I øjeblikket, synes jeg, at man skal opfinde den dybe tallerken HVER gang man skal lave mad. Der er ikke rigtig noget som sidder på rygraden. Det kan ind imellem få madlavningen til at føles som en mindre bjergbestigning oven på en lang arbejdsdag. 

Så opstod der lige noget uventet. Det er helt klart at kosten er god for Store Søn. Hans hud ser efterhånden rigtig fin ud. Meget af den skældende eksem, han havde langs hårgrænsen er kun en skygge nu. Vi voksne taber os stille og roligt, og jeg synes personligt, at der er stort velvære i at have et jævnt blodsukker. Men en morgen så jeg i spejlet at jeg havde fået en rød plamage på halsen. 1/1 datter opdagede samtidig, at hun havde fået en på sit ene øjenlåg. Over de næste dage fik jeg flere pletter hen over brystkassen. I starten tænkte jeg, at det var svamp og gik i gang med en creme mod det. Men det aftog bare ikke.  Tvært i mod kom der flere pletter. I lørdags var jeg på arbejde. Jeg var simpelthen ved at gå til, for det kløede konstant over det hele. På et tidspunkt opdagede jeg at skællende fløj fra min pande, når jeg kløede mig. Det gik pludselig op for mig at pletterne nok ikke var svamp eller oh skræk en reaktion på et eller flere af de fødeemner, som jeg nu pludselig indtager i større mængder end nogen sinde før. Men nok snarere en melding om at jeg/vi slet ikke får fedtstoffer nok (håber jeg altså virkelig, det er da nemt at gøre noget ved). Jeg prøvede at analysere lidt på mit daglige fedtindtag og kunne godt se, at det nok ikke er tilstrækkeligt.

Om morgenen spiser jeg müsli, som har ligget i blød i vand natten over. Her i kommes kværnede fuglefrø af sesam, hør, græskar og solsikke i alt 6 tsk og ca. 10 mandler. Dette blandes med to stykker blendet frugt. Selvom frøene indeholder meget fedt er det jo i alt ikke særligt meget. Til frokost spiser jeg typisk en madrest fra aftensmaden, og da vores aftensmad generelt ikke er særlig fedtholdig, måske et par skefulde olie i en dressing og ganske lidt olie til stegning, ja så bliver det altså ikke til meget. Konsekvens tør hud og røde tørre pletter. Mens vi spiste vores ”gamle” mad fik vi jo fedtstof fra kødet og ligeledes fra de mælkeprodukter vi indtog. Jeg har erstattet yoghurt med frugt i min morgenmad, smør og ost er bare forsvundet ud uden fedtholdig erstatning, før end for ganske nylig, hvor jeg begyndte at komme avocado på mit brød i stedet for den smør jeg før brugte. Så regnskabet bliver altså negativt. Indført er så lidt olie i morgenmaden og ligeledes om aftenen, og så må vi jo se om pletterne forsvinder og huden bliver fin og blød igen.  Forstår nu pludseligt hvordan de rene rawfood spisere kan vælte sig i alle de nødder og olier.

Samtidig med at ungerne begyndte at snakke, om hvad vi skal spise i julen, kom det også ud mellem sidebenene, at de trængte til at få noget mad de kender. Det HAR også været nyt nyt nyt hele tiden. Og da skovkantsmanden efterhånden også har fået taget hul på at lave den veganske mad, er det ikke meget kødmad det er blevet til den sidste måneds tid. Så over weekenden har det stået på plutobiks (fars og ris ret som jeg meget snart regner med at forsøge med en vegansk udgave af – og så selv om jeg ved det vil skabe ramaskrig fra ungerne, for der er bare noget der ikke må være anderledes), traditionel hjemmelavet pizza med ost, tarteletter med kylling i asparges.

Skovkantsmanden har også været ude i en mindre slåskamp med sig selv. Han er kaffe elsker J Kaffe skal være ublandet, hele bønner han selv maler lige inden de skal bruges. Bønnerne bor i køleskabet i omhyggeligt lukkede kaffedåser og bønnerne forbliver i posen. Og selvfølgelig skal kaffen brygges på en stempelkande, ellers forsvinder essentielle smagsnuancer!!! Der er bare lige det ved det, at kaffe er meget rigt på kolesterol, den lede! Og intet af det bliver ladt tilbage i kanden når man stempelbrygger. Kolesterol tallet var ikke faldet noget nævneværdigt ved sidste kontrol, så kaffen kom i søgelyset. Der er blevet læst på nettet. Filterkaffe derimod er helt fint, for fedtet bliver suget op i filteret. Den var ikke nem at sluge, for det smager bare ikke så godt som den stemplede kaffe. Der blev søgt lidt mere og resultatet blev i dag at espresso maskinen blev flyttet ind i køkkenet igen. Den lede kolesterol bliver tilbage i bønnerne og kommer angiveligt ikke ud i koppen. Man kan godt brygge almindelig kaffe på en espressomaskine, man skal blot blande kogende vand i og således skulle det kunne komme til at smage rigtigt alligevel. Der er endnu kun lavet en enkelt kop, og der skal vist lige justeres lidt, lyder det fra ham.

To nights menu was made by skovkantsmanden. Lovely soup of spinach with Indian spice. 

It was served with arabic bread.

Skovkantsmanden veganised the recipe and I took the liberty to publish the recipe here as it’s coming from a 20 year old book by Grace Biilmann “sund og slank med suppe” 

Serves  4 persons.

3 tbsp of vegetable oil

1 big red onion diced

1 clove garlic minced

3 tbsp dry rice

½ tsp salt

1 tsp curry

4 grounded cloves

1 tsp ground cumin

¼ ground nutmeg

1 ¼ l vegetable broth

500 g of rinsed fresh spinach or frozen

1 dl soycreamer

Lemon zest of 1 lemon

Lemon juice/ applecider vinegar

Heat the oil and cook in here onion, garlic and rice together with the spices in about two minutes. Ad 5 dl of the broth and let it simmer for 10 minutes without a lid. Put in the spinach and the rest of the broth, bring to a boil and simmer for 5 minutes. Let the soup cool for about 5 minutes before blending it to a thin puree.  Add  soycreamer, lemon zest  while stirring and some lemon juice to taste and maybe more salt and pepper.

Serve with bread croutons or some fresh bread.

Tak fordi du kom forbi/ thank you for passing by.

Den første søndag i advent / The First Sunday of Advent

Then it became the first Sunday in Advent.

It was just yesterday we were there last time.

We don’t really have any traditions for this day or rather these days, the four Sundays before Christmas.  But this year we actually have a decoration with four candles. Nothing special. The past days has been spent having extra shifts at work. So this is what I made in about five minutes.

Last time we went to IKEA we bought some appleglögg.

I thought a nice cake to go with the glögg would make a nice treat for us this afternoon.

So I made a batch of these cupcakes Golden Vanilla Cupcakes

I added 9 tbsp of plain cocoa powder

And 50 g. of chopped dark chocolate 70%

And put a whole almond on the top (12)

They were absolutely scrummy. It’s the first time I really succeeded making cake without eggs. They have all (three of them) been very heavy and either too sweet (even though I cut down the sugar amount) or without any taste at all. I’m so yuppie, we have really missed having a nice piece of cake. So thank you ever so much Isa Chandra Moskowitz for making this 

a possibility.

In a few days it’s my birthday. We have a tradition of making a layered pie at birthdays.

My wish is that the cake layers is made from this recipe.

We had the appleglögg hot with raisins and almonds.

It tasted really nice (the grownups also got a splash of rum in the mug - yummi). This glögg has more acid than the ordinary glögg mix you can buy in the supermarkets in Denmark. I like that, normally it’s so so sweet. (So this was a kind of promotion:-))

Thank you for passing by.