onsdag den 11. januar 2012

Noget om at lave sin egen kage / Something about baking my own cake

http://veganmuffinsonthemove.blogspot.com/ has made it their mission to spread vegan muffins all over the world. Each month there will be a new yummy muffin to bake, taste and bring somewhere else to let other people taste, AND tell them how easy it is to make nice vegan cakes.


I’m really into this. 
Well, to be honest, I’ve  actually only made one batch from the first recipe, cinnamon crunch muffins, they are so good and we love them. And so do our friends who helped gulp them down. Nothing was left. But I do like the concept....





I also made these:




Which is Golden Vanilla Cupcakes . That is, I added 9 tbsp of cocoa and put a marshmellow at the bottom of the empty papercup. They were also a nice treat, but the others were even better.


Little son, who has a birthday coming up soon, has asked for the crunchy ones to be his birthday cake.  And so it shall be.


Last weekend I felt for making something which was more like what I used to bake before we veganised our food. We have so much unknown food all the time, we need something which is like what we used to eat. 
I like making cakes containing a lot to chew. Fruit, chocolate, nuts.

I headed out from the above cinnamon crunch recipe:

I skipped the crunchy part. 
As I didn’t have any applesauce I replaced it with some baked potato:
This is how it ended up:

½ cup canola oil
1 cup sugar
¼ cup finely grated baked potato
¼ cup vegan sour cream + ¼ cup soy creamer (as my sour cream is very dry)
The seeds of 1 vanilla pod.
2 cups all-purpose flour
1 teaspoon baking powder
½ teaspoon baking soda
½ teaspoon salt
2-3 tbsp water/orange juice
1 bag (100 g) of dry fruit, pineapple, melon, papaya (Anna og Claras specialiteter – søstrene grene)
100 g dark 70% chocolate chopped roughly.
 
This was the result:



These were not as fluffy as the original, but more heavy and moist. And actually they resembled the cakes I made before we changed our diet. Mission completed…..
And I’m so very proud as I am now able to be spontaneous and have success, also on the vegan trail.


Thank you for passing by.

søndag den 8. januar 2012

Noget om tiden som går og går – og gammelt ragelse som ingen steder går.




For over 4 år siden flyttede vi her ud i vores landlige idyl. Vi flyttede fra en kæmpe hytte i en nærtliggende større by (større end den vi er knyttet til nu….).  Vi havde der verdens største pulterrum – et gammelt butikslokale - som var stoppet med flyttekasser med gammelt ragelse gamle ting som vi bare ikke kunne nænne at skille os af med…. Og vi havde plads nok at opmagasinere på, såååå….


Nå vi gik så småt med tanker om at lave butikslokalet om til nogle værelser, så de mange kvadratmeter ikke skulle forsvinde i fyldte flyttekasser. Men hvad skulle vi så gøre med alt det gamle ragelse gamle ting, som vi bare ikke kunne skille os af med?
Jooooo vi tog os faktisk sammen, greb om nældens rod, gravede dybt i kasserne og kasserede kassevis af babytøj, gamle minder, som alligevel bare lå og lå og som aldrig ville finde plads i nogen reol eller lignende. Der var møbler, som ventede på reparation så de atter kunne finde anvendelse. Det havde de så sådan set ventet på siden forrige flytning. Gammelt tøj, som afventede at blive brugt til beskidt arbejde – flere kasser fulde hvor meget beskidt arbejde troede vi lige vi kunne nå i vores liv? Og når det gjaldt, fandt vi alligevel altid noget andet bagerst i skabet. Gamle skolebøger, stilehæfter, service, ja jeg kunne fortsætte siden ud.


Der blev ryddet heftigt ud syntes vi
Lidt blev solgt via gul og gratis, diverse loppemarkeder og genbrugsbutikker fik en masse og endnu mere gik bare til forbrænding.
Der var vel ca. halvdelen af kasserne tilbage.


Projektet med at lave værelser strandede, da vi i mellem tiden fandt på at vi hellere ville bo her. 
Så pakkede vi alt vores habengut sammen og drog her ud incl alle vores i forvejen fyldte flyttekasser!
Huset her er noget mindre end det gamle hus. 
Og i særdeleshed indeholder det ikke lige x antal kvadratmeter butikslokale. 
Her er et mindre værelse bag et af de øvrige værelser og en mølædt garage, sikkert indeholdene sin portion af små gnavere også selv om vi har kattene boende derude.
Værelset har ind til for få dage siden været fyldt så skorstensfejeren sidst måtte smyge sig ind til den skorsten, som genialt nok er lige inden for døren. Men, med lemmen på bagsiden af skorstenen. Rummet har, til trods for at garagen ind til videre aldrig har indeholdt vores bil, da kasser og andet skrammel optager det halve af rummet, været på bristepunktet. Og når noget nyt eller noget udhentet har skullet finde plads igen er det som regel blevet mere eller mindre lige inden for døren.
Det var simpelthen for pinligt, at den stakkels skorstensfejer næsten ikke kunne mase sig ind. Men han gjorde det!! og grinede kun ganske lidt sarkastisk da han modtog en undskyldning des angående.
Så det blev vedtaget, at en af dagene mellem jul og nytår skulle vi tage tyren ved hornene….

Det skal lige tilføjes, at vi faktisk engang for pænt længe siden ryddede noget op der oppe. Men det var egentlig mest, fordi vi skulle have fundet noget service frem til en større sammenkomst, og så kunne vi da lige omorganisere lidt samtidig. Men jeg erindrer ikke, at vi som sådan smed noget væsentligt ud. Og skovmanden har faktisk ryddet en del ovre i garagen men der er stadig ikke plads til en bil også.


Nå efter at have invaderet store søns værelse, så han hverken kunne komme frem eller tilbage, var det muligt at få hentet kasser ud som stadig indeholdt store mængder af helt uundværeligt skrammel.

Til en start virkede det helt uoverskueligt, men da vi så først kom i gang, blev der kasseret med hård hård hånd og helt uden gråd og tænders gnidsel
Det har været: Hvad skal jeg bruge dette til? læser jeg nogensinde den bog igen? kan vi leve uden den lysestage, den kop og lignende. 

Skovmanden har taget en del ture til den lokale genbrugsstation og for det meste kastet i småt brandbart. Røde kors har modtaget flere poser med tøj og sko og næste tur er flere kasser med gamle bøger, som det faktisk ikke har været så hårdt at skulle afgive. Og det troede jeg faktisk ville blive det værste. Jeg har en dyb forelskelse i bøger og når de først er kommet inden for mine fire vægge, skal der godt nok meget til før de finder vejen ud igen.
Egentlig havde jeg drømt om at bruge de ”indbyggede” reoler i pulterrummet til at sætte bøger på. Men det er helt af sig selv gået hen og er blevet magasin for ting som vi ikke bruger så tit, men som det er rart at have nem adgang til når det skal bruges.


Vi har nu brugt 2-3 dage på projektet. Der mangler stadig en del at blive kigget på, men det lysner og det vil nu være muligt for, ind til flere, skorstensfejere at beundre bagsiden af vores skorsten,uden at skulle smyge sig ind. De ville såmænd kunne danse en polka, skulle de lyste.


Det bedste af det hele er at man faktisk bliver så glad i låget af at være så effektiv.


-og så er det altså også rigtig dejligt, at finde nogle af de ting frem, som jeg faktisk har gået og savnet i mit daglige liv.


Sikken en start på det nye år, det må da være starten på et år med god udvikling.


Godt Nytår til alle og tak for opmærksomheden.