Noget om en lille kat på vejen...og et par høns

De høns, vi har gående i vores have og omegn, er nogen der kom til os. Dvs nogen satte dem af oppe i skoven en tidlig søndag morgen i foråret for 3 år siden. 16 stk store kyllinger af varierende art: røde, sorte, hvide, og nogen som var lidt af det hele. Der lå en fin firkantet halmbunke, der hvor kassen var blevet vendt på hovedet. 
Søndag eftermiddag kom de lige så fint gående ud af skoven og ind under bilen i indkørslen og videre ind i haven. Skovkantsmanden skyndte sig hen til vores tomme og noget forfaldne hønsegård og åbnede lågen og lige så fint trippede 9 af dem ind og han lukkede lågen. Resten af flokken hyggede sig ude i haven og tøffede ved aftens tide op i skoven igen for at sove på en stor brændestak. 
De næste par dage gik de frie høns i dagtiden rundt i haven og trippede retur til skoven for natten. Da der var gået et par dage, blev vi enige om at det var for dumt at have et hold indeburede og et hold udegående. Så vi åbnede ind til hønsegården. De ni tilfangetagne skyndte sig ud i friheden og om aftenen gik hele flokken ind i hønsegården og indtog alt hvad en kylling kunne sidde på i højden. 
I dag er der kun to høns og en hane tilbage. De ni endte i vores gryder, enten da de blev store nok eller begyndte at gale om morgenen. Vi valgte den flotteste hvide hane fra til at være mandlig leder af flokken og 3 brune høns og 3 sorte.  
De har lagt rigtig mange æg til os, og ind i mellem også forsøgt at snige sig til at få en kylling eller to. Efterhånden er nogle blevet kørt over, og en enkelt blev syg og døde. 
Det har været skønt at leve med hønsene, men måden vi fik dem på kunne vi godt have undværet. Man læsser da ikke bare dyr af i skoven og tror de bare kan overleve. Vores naboer har fortalt at den forrige ejer en vinter gik og fodrede på en lignende flok som også bare var læsset af.

For kort tid siden var det så en kat.

En dejlig kat, som helt tydeligt ikke var vant til at være ude. Meget bløde og fine trædepuder, og en tynd pels, som slet ikke passede til årstiden, hvis man er en kat som kommer ud. Og så var den frygtelig mager, formentlig ikke i stand til at fange andet end halvdøde mus, om overhovedet noget som helst.

Vi har i forvejen fire katte. Alle er udekatte, da vi er flere, som ikke tåler for tæt omgang med katte. Så vi kunne jo ikke bare invitere denne skønne kat inden døre. Den fik af en eller anden grund lov til at være på grunden for de andre katte. I hvert fald så længe den blev på forsiden af huset. Den fandt ind i hjørnet bag en busk, hvor der er lidt læ og ikke så meget tagdryp. Så sad den og miavede ynkeligt udenfor vores entredør, hver gang den kunne høre os der inde. 
Jeg ringede rundt til et par naboer, hvor af en kunne fortælle, at den havde været hos dem et par dage. Der blev ringet til dyreinternater for at høre om de ville tage den ind. Men nej der skal fremlyses i flere uger, så kan man ringe igen. Det syntes vi godt nok var synd for lille mis. Det endte med at vi gav den mad og dagen efter blev der sat en tagplade op ad væggen så den kunne ligge helt i læ. Og dagen efter igen fik den en pude betrukket med gammelt regntøj og kurv med uldtæppe, så den ikke skulle ligge på den kolde klamme jord. Den så virkelig ud som om den fik verdens største grin om munden. Den blev helt spjattet og hoppede straks op og krattede tæppet tilrette, hvorefter den rullede sig sammen og klonk lagde sig ned, og så ud som den helt klart nød arrangementet (men hvem f--- ville ikke gøre det, hvis man får en lækker seng i stedet for kold og klam jord). Men koldt var det jo stadig for en kat, som ikke er vant til kulde.

Jeg kom til at foreslå min mor at få kat igen. Hun har nu i mange år boet i en lille lejlighed, og har ikke haft lyst til at få kat, som skal være inde hele tiden – og man bliver jo så afhængig! (hun rejser kun til os, og det sker ikke mange gange på et år). Da jeg var barn og også efter jeg flyttede hjemmefra var der hund eller og kat i hendes hus. Hun sagde selvfølgelig nej………………Men dagen efter ringede hun igen og sagde ja, såfremt vi ikke kunne finde en ejer af katten. Gode mennesker havde presset lidt på og der ud over lovet, at de nok skal passe, når der bliver behov (de er selv helt gale med katte, men må ikke have dem, der hvor de bor).

Det lod vi stå åbent en uge, mens vi fremlyste. Vi besluttede, at længere skulle den ikke vente ude i kulden. Den sidste nat fik den i vores fyrrum, da det blev et helt forfærdeligt vejr. Det var jo endnu et trin op ad stigen for en forfrossen kat. Nej hvor den nød det. Og så kunne vi jo også bedre klare at kæle og ae i noget længere tid, når vi ikke skulle sidde og fryse måsen af. 

Fredag gik turen til min mor og katteparadis. Hun havde jo gået og glædet sig som et lille barn. Den første middag bestod af intet mindre end nylavet frikadelle. Jeg er sikker på at der allerede nu er godt med sul på sidebenene. 
I det døgn vi var hos min mor, viste den ingen interesse for hendes entredør og meldingen lyder at det gør den stadig ikke. Den var temmelig urolig den første aften. Men allerede næste dag havde den indtaget en god stol og reagerede prompte når køleskabsdøren åbnedes og virkede som om den ikke har været andre steder i hele sit liv.

Så endte det atter engang godt her i skovkantens dyremodtagelse. Men nu kan vi også godt undvære flere af den slags oplevelser. Det er jo ikke sikkert vi bare kan tage i mod og videre henvise næste gang.

Der ud over forstår jeg simpelthen ikke den mekanisme, som får mennesker til at anskaffe sig dyr for bare at skille sig af med dem, som om det er en tom cigaretpakke, øldåse eller tom emballage fra MacDonalds (hvilket jeg i øvrigt også finder forkasteligt bare at kaste fra sig, men det er en HELT ANDEN snak).

Tak for interessen.

Noget om en god juleøl

Vi, skovkantsmanden og jeg, får gerne en øl eller et par glas vin fredag og eller lørdag aften. Vi får nok mest øl. Så deler vi en ½ liters special øl af en eller anden art. Vi kan godt lide at prøve noget nyt og dermed er der (desværre) ikke så meget, som bliver gentaget. Der er jo efterhånden en del danske microbryggede øl at vælge imellem og udenlandske også. Vi går primært efter dansk øl og gerne lokale, men ind imellem ryger der jo også udenlandske øl ned. Vi har hyppigst været heldige at finde noget rigtig godt, men ind imellem er der altså nogle fusere, som efter vores smag bør ende i det nærmeste afløb. Som for eksempel Refsvindinges gæstebryggers ”sommerøl” sidste år. Puh bvadr bvadr, den var styg.

Der er også noget specielt ved at sidde i det hus, hvor øllet brygges og blive beværtet med god mad, og så drikke noget af husets eget øl. Og da smager det altså bedst. Fad øl er jo altid at foretrække frem for flaske øl. Der sker simpelthen noget med smagen, når det bliver hevet ud af en fustage. Der kommer en kraftigere og mere levende smag end fra flaske. Et af de gode eksempler er Refsvindinges Ale No 16. Den er jo et hit i flasken, men når den kommer ud af fadølsanlægget, ja så er det næsten så englene synger. Desværre tager det jo temmelig mange fredage og lørdage for to mennesker at gøre kål på 25 liter øl i en fustage – altså hvis man nøjes med et enkelt glas pr. aften, så det er jo ligesom ikke rigtig det man gør. Så vi nøjes med den lidt mindre gode flaske og føler os en ganske lille smule snydt.

Nå men nu er det jo juletid og dermed julebrygs tid. Det bliver svære og svære at nå igennem repertoiret fra år til år. Flere bryggerier præsenterer jo flere bryg i hver sæson.

En af dem vi har fast på programmet er Kongens Bryghus ”julemumme”. En meget rund og hyggelig øl på champagne flaske ¾ liter, som vi gerne henter nogle stykker af, når julen er ovre og prisen sat ned. Den har jeg forresten ikke set endnu i år. Hvor mon den er blevet af?

Ind til videre har vi smagt på Skagen Bryghus ”Gårdnisse”. Det er en rigtig fin øl, som også er fin og rund. Indslev Bryggeris ”Julehvede” er til gengæld meget anonym og tynd. Hos min mor fik vi i sidste weekend en jule øl fra Hancocks. Jeg kan lige nu desværre ikke huske hvilken. Det var en meget let øl med meget brus, lød næsten som en sodavand når den blev hældt i glasset, men havde alligevel en rundhed og smagsfylde jeg slet ikke havde forventet når jeg så farven og gennemsigtigheden.

Et udenlandsk bryghus BrewDog (jeg har endnu ikke fået slået op hvor fra, der står kun en .com adresse) laver en lille sag kaldet ”There is no Santa”. Den fås –desværre- kun i en lille flaske…. Den er bare god. Den er krydret med ingefær og nelliker. Men må være brygget på en humle som også giver andre krydrede noter. Den kunne vi godt blive lidt afhængige af. Og så kommer jeg lige til at tænke på, hvad der mon sker med den, når den serveres fra fad…….

Det er en øl med glimt i øjet og en noget anden smag en vi lige er vant til i de gængse julebryg. Vi synes faktisk at navnet er temmelig misvisende. Der er nemlig rigtig meget Santa i den øl. 

På labelen er der en hel lille historie om nisser og pingviner og rødnæsede rensdyr, som brygger øllet (de er da vist lidt forvirrede omkring, hvor julemanden bor – pingviner og rensdyr – hver sin pol!!).  

Her står bla:

“In fact this beer is so good, we specifically advise against sharing it with any chimney intruding night time visitor.”

Og det kan jeg da kun være helt enig i. Den må man gerne være lidt egoistisk om, især når den kun kommer i sådan en lille flaske.

Tak for dit besøg.

Dobbelt bagte kartofler / Twice baked potatoes

Vi fik de største og fineste bagekartofler i den sidste kasse fra Aarstiderne.

De skulle bruges til noget helt specielt.

Jeg fik den største trang til at få fyldte bagte kartofler. Ud på nettet og lede. Det var ikke lige det der var mest af i vegansk udgave. Og de fleste skulle have ”ostet” smag ved hjælp af gærflager, og dem havde jeg endnu ikke fået i huset. Jeg fandt denne opskrift , den skal også godt nok have ostesmag fra gærflager, men det var ligesom ikke den eneste smagsgiver, så den hoppede jeg på.

Da der har været en del knurren over manglende kød, byttede jeg portobello svampene ud med tynde skiver ”små italienske djævle” fra den lokale slagter.

Processen:

og sådan så resultatet ud / the result:

Desværre var kartoflerne meget søde i smagen og det ødelagde det endelige resultat. Jeg tror ikke gærflagerne kunne have reddet noget. Der blev pøset en del urtesalt på, men heller ikke det kunne ændre ved det faktum af disse kartofler skulle have været spist helt konservativt med smør, olivenolie og salt eller en god vegansk margarine.

We received some very big and fine baking potatoes. They ought to be used for something special.

I had the biggest craving for twice backed potatoes. I searched on the internet. It was not the easiest thing to find a vegan version. Most of them were supposed to be cheesie by the help of nutritional yeast. At that time I didn’t have any of that in the house. I did find this recipe , this one also has to be cheesie, but as it isn’t the only thing to give the dish taste, I decided to do it without the nutritional yeast.

As there has been some grumbling because of the missing meat, I swopped the portobellos for thin slices of “small Italian devils” from the local butcher.

Sadly the potatoes were very sweet and it ruined the dish. I don’t think the nutritional yeast would have made any difference. We did sprinkle a lot of herbal salt on, but it could not change the fact that these potatoes should have been eaten plain with butter, olive oil and salt or good vegan margarine.

Tak fordi du kom forbi .

Thank you for passing by.

En lille evaluering over den første tid i det (semi)veganske univers og en spinat suppe / spinach soup

Aller først en stor tak til Månebarnet http://hijaluna.wordpress.com/  for at lave det store arbejde med julemad for veganere. Jeg bøjer mig dybt i støvet mudderet. Tak!!!

Nu nærmer vi os jo snart et skæringspunkt, jul og det nye år. Det kræver en lille status.

Familien i skovkanten har nu levet det nye mad liv siden slutningen af august. Med julemåneden kommer der nogle udfordringer. Der er mange traditioner og familien – det vil sige børnene, for skovkantsmanden er meget loyal over for det veganske projekt – er ved at køre i stilling til en kødfuld og traditionel jul.

Det skal siges børnene har været og er for så vidt stadig MEGET tålmodige. Jo der er brok over at det og det kan jeg ikke lide, og der er ind i mellem også røget en rugbrødsmad ned i stedet for den middag, som stod på bordet. Men det er gået langt over min forventning. Det er jo start fra scratch, som om vi aldrig har lavet mad før. Alt skal genopfindes og nye favoritter skal findes.

Mit system er copy – paste alt hvad jeg finder af spændende ting på nettet. Og hvor er det mangfoldigt og hvor er der mange kreative og dygtige veganske sjæle der ude i cyberspace. Meget overvældende på den gode måde.

Vi blev den anden dag enige om at det nok er en ide at forsøge med en madplan for nogle dage ad gangen. Vi bruger al for meget tid, på at finde ud af hvad vi skal have at spise og købe ind, når vi ikke er forberedte. Og endnu i hvert fald bruger vi noget mere tid på tilberedningen af maden end vi gennemsnitligt gjorde før. Man kommer ikke uden om at når man kan smide en kotelet på panden og koge en kartoffel, pasta eller andet stivelses tilbehør til, og bikse en salat sammen undervejs, ja så tager det ikke meget mere end ½ -3/4 time og det kræver ikke den store fantasi. ( Lad mig lige slå fast at vores daglige madlavning hyppigt bestod af mere komplekse retter, men det hurtige blev valgt til dage med sene hjemkomster eller de perioder hvor vi bare var almindeligt fantasiforladte) I øjeblikket, synes jeg, at man skal opfinde den dybe tallerken HVER gang man skal lave mad. Der er ikke rigtig noget som sidder på rygraden. Det kan ind imellem få madlavningen til at føles som en mindre bjergbestigning oven på en lang arbejdsdag. 

Så opstod der lige noget uventet. Det er helt klart at kosten er god for Store Søn. Hans hud ser efterhånden rigtig fin ud. Meget af den skældende eksem, han havde langs hårgrænsen er kun en skygge nu. Vi voksne taber os stille og roligt, og jeg synes personligt, at der er stort velvære i at have et jævnt blodsukker. Men en morgen så jeg i spejlet at jeg havde fået en rød plamage på halsen. 1/1 datter opdagede samtidig, at hun havde fået en på sit ene øjenlåg. Over de næste dage fik jeg flere pletter hen over brystkassen. I starten tænkte jeg, at det var svamp og gik i gang med en creme mod det. Men det aftog bare ikke.  Tvært i mod kom der flere pletter. I lørdags var jeg på arbejde. Jeg var simpelthen ved at gå til, for det kløede konstant over det hele. På et tidspunkt opdagede jeg at skællende fløj fra min pande, når jeg kløede mig. Det gik pludselig op for mig at pletterne nok ikke var svamp eller oh skræk en reaktion på et eller flere af de fødeemner, som jeg nu pludselig indtager i større mængder end nogen sinde før. Men nok snarere en melding om at jeg/vi slet ikke får fedtstoffer nok (håber jeg altså virkelig, det er da nemt at gøre noget ved). Jeg prøvede at analysere lidt på mit daglige fedtindtag og kunne godt se, at det nok ikke er tilstrækkeligt.

Om morgenen spiser jeg müsli, som har ligget i blød i vand natten over. Her i kommes kværnede fuglefrø af sesam, hør, græskar og solsikke i alt 6 tsk og ca. 10 mandler. Dette blandes med to stykker blendet frugt. Selvom frøene indeholder meget fedt er det jo i alt ikke særligt meget. Til frokost spiser jeg typisk en madrest fra aftensmaden, og da vores aftensmad generelt ikke er særlig fedtholdig, måske et par skefulde olie i en dressing og ganske lidt olie til stegning, ja så bliver det altså ikke til meget. Konsekvens tør hud og røde tørre pletter. Mens vi spiste vores ”gamle” mad fik vi jo fedtstof fra kødet og ligeledes fra de mælkeprodukter vi indtog. Jeg har erstattet yoghurt med frugt i min morgenmad, smør og ost er bare forsvundet ud uden fedtholdig erstatning, før end for ganske nylig, hvor jeg begyndte at komme avocado på mit brød i stedet for den smør jeg før brugte. Så regnskabet bliver altså negativt. Indført er så lidt olie i morgenmaden og ligeledes om aftenen, og så må vi jo se om pletterne forsvinder og huden bliver fin og blød igen.  Forstår nu pludseligt hvordan de rene rawfood spisere kan vælte sig i alle de nødder og olier.

Samtidig med at ungerne begyndte at snakke, om hvad vi skal spise i julen, kom det også ud mellem sidebenene, at de trængte til at få noget mad de kender. Det HAR også været nyt nyt nyt hele tiden. Og da skovkantsmanden efterhånden også har fået taget hul på at lave den veganske mad, er det ikke meget kødmad det er blevet til den sidste måneds tid. Så over weekenden har det stået på plutobiks (fars og ris ret som jeg meget snart regner med at forsøge med en vegansk udgave af – og så selv om jeg ved det vil skabe ramaskrig fra ungerne, for der er bare noget der ikke må være anderledes), traditionel hjemmelavet pizza med ost, tarteletter med kylling i asparges.

Skovkantsmanden har også været ude i en mindre slåskamp med sig selv. Han er kaffe elsker J Kaffe skal være ublandet, hele bønner han selv maler lige inden de skal bruges. Bønnerne bor i køleskabet i omhyggeligt lukkede kaffedåser og bønnerne forbliver i posen. Og selvfølgelig skal kaffen brygges på en stempelkande, ellers forsvinder essentielle smagsnuancer!!! Der er bare lige det ved det, at kaffe er meget rigt på kolesterol, den lede! Og intet af det bliver ladt tilbage i kanden når man stempelbrygger. Kolesterol tallet var ikke faldet noget nævneværdigt ved sidste kontrol, så kaffen kom i søgelyset. Der er blevet læst på nettet. Filterkaffe derimod er helt fint, for fedtet bliver suget op i filteret. Den var ikke nem at sluge, for det smager bare ikke så godt som den stemplede kaffe. Der blev søgt lidt mere og resultatet blev i dag at espresso maskinen blev flyttet ind i køkkenet igen. Den lede kolesterol bliver tilbage i bønnerne og kommer angiveligt ikke ud i koppen. Man kan godt brygge almindelig kaffe på en espressomaskine, man skal blot blande kogende vand i og således skulle det kunne komme til at smage rigtigt alligevel. Der er endnu kun lavet en enkelt kop, og der skal vist lige justeres lidt, lyder det fra ham.

To nights menu was made by skovkantsmanden. Lovely soup of spinach with Indian spice. 

It was served with arabic bread.

Skovkantsmanden veganised the recipe and I took the liberty to publish the recipe here as it’s coming from a 20 year old book by Grace Biilmann “sund og slank med suppe” 

Serves  4 persons.

3 tbsp of vegetable oil

1 big red onion diced

1 clove garlic minced

3 tbsp dry rice

½ tsp salt

1 tsp curry

4 grounded cloves

1 tsp ground cumin

¼ ground nutmeg

1 ¼ l vegetable broth

500 g of rinsed fresh spinach or frozen

1 dl soycreamer

Lemon zest of 1 lemon

Lemon juice/ applecider vinegar

Heat the oil and cook in here onion, garlic and rice together with the spices in about two minutes. Ad 5 dl of the broth and let it simmer for 10 minutes without a lid. Put in the spinach and the rest of the broth, bring to a boil and simmer for 5 minutes. Let the soup cool for about 5 minutes before blending it to a thin puree.  Add  soycreamer, lemon zest  while stirring and some lemon juice to taste and maybe more salt and pepper.

Serve with bread croutons or some fresh bread.

Tak fordi du kom forbi/ thank you for passing by.

Den første søndag i advent / The First Sunday of Advent

Then it became the first Sunday in Advent.

It was just yesterday we were there last time.

We don’t really have any traditions for this day or rather these days, the four Sundays before Christmas.  But this year we actually have a decoration with four candles. Nothing special. The past days has been spent having extra shifts at work. So this is what I made in about five minutes.

Last time we went to IKEA we bought some appleglögg.

I thought a nice cake to go with the glögg would make a nice treat for us this afternoon.

So I made a batch of these cupcakes Golden Vanilla Cupcakes

I added 9 tbsp of plain cocoa powder

And 50 g. of chopped dark chocolate 70%

And put a whole almond on the top (12)

They were absolutely scrummy. It’s the first time I really succeeded making cake without eggs. They have all (three of them) been very heavy and either too sweet (even though I cut down the sugar amount) or without any taste at all. I’m so yuppie, we have really missed having a nice piece of cake. So thank you ever so much Isa Chandra Moskowitz for making this 

a possibility.

In a few days it’s my birthday. We have a tradition of making a layered pie at birthdays.

My wish is that the cake layers is made from this recipe.

We had the appleglögg hot with raisins and almonds.

It tasted really nice (the grownups also got a splash of rum in the mug - yummi). This glögg has more acid than the ordinary glögg mix you can buy in the supermarkets in Denmark. I like that, normally it’s so so sweet. (So this was a kind of promotion:-))

Thank you for passing by.

Mit første måltid til deling i cyberspace :-) My first meal to share in cyberspace

Ja nu kan det godt være at, du synes, det er lidt underligt, at jeg pludselig skifter til engelsk. Men jeg har fået så meget inspiration og vejledning på både danske og engelske blogs, at jeg synes jeg bør dele med alle. Derfor bliver alle opskriftsindlæg lagt ud på engelsk.

Yesterday I made my first dinner to share with you here.

I’m not the best photographer and light was not the best, so I hope you can forgive the not so good outcome of my snap shots. Also sticky fingers and a camera isn’t the going on so well.

The dinner had three items:

Rosemary Tofu and Vegetables En Croute from vegan dad.

Root vegetable pancakes

Red coleslaw.

Rosemay Tofu and Vegetables En Croute:

I don’t do my own puf pastry. I can’t make it so it will puf. And I really don’t bother to do all that work for nothing. So I buy it. Normally I buy a “fresh” version at Coop, as it comes in one whole sheet. But somehow I forgot until I was in the next store. They don’t have the “fresh” one, so I had to take it frozen. As frozen it’s divided into six small sheets instead of one big. I find it hard to make them stay together to make one whole sheet. That’s why I made small portions instead of the big “loaf” vegan dad makes.

This is what they looked like before and after going into the oven.

The root vegetable pancakes is from “Vegetarisk Vellyst” by Christine Bille Nielsen and Tina Scheftelowitz.

I veganised it into this:

Gives 20 – 25 pieces

200 g hamburg parsley  /persillerod 

200 g carrot   /gulerod

1 leek /pore

2 tbsp ground flaxseed / spsk kværnet hørfrø

¾ dl water /vand

80 g flour /mel

40 g oatmeal/havregryn

1½ tsp/ tsk salt

Freshly ground pebber

2½ dl nondairy milk / vegetabilsk mælk  I used soy

2 tsp dried thyme / tsk tørret timian

Olive oil /oliven olie for frying.

Put all into af food processor and blend it in to a thick batter.

Heat a frying pan with a little oil and take a tablespoon full of batter and spread out thin. I had four pancakes on the pan. When they start to get dry on the topside, turn around until golden color on both sides.

The authors suggest to give tzatziki to the pancakes. I didn’t see that until now, and we missed something to lift them up a bit.

Red coleslaw:

½ a medium red cabbage /rådkål

5-6 medium carrots /gulerødder

Both finely chopped/grated or use the grater in the foodprocesser for both.

1-2 handfuls of hazelnuts chopped / håndfulde hakkede hasselnødder

Sauce:

75-100 g silken tofu

2 tbsp canola oil /spsk rapsolie

Pinch of salt

Dash of freshly ground pebber

3 tbsp balsamic vinegar/ spsk balsamico eddike

2 tbsp sugar / spsk sucker

½ tsp mustard / tsk sennep.

Mix it all in a blender, and leave it to rest a while before dressing the vegetables. Sprinkle chopped hazelnuts on top of it. 

No picture of that. Your imagination can’t help you to guess what is in the bowl.

I’m proud to say that the sauce for the salad is made up by ME, but truly inspired from “The TofuCookbook” /”Den store Tofukogebog” by Becky Johnson. So now I’m really getting into it. I am making up my own recipe!!!! Yuppie……………

I think the sauce is more creamy this way, than doing it with vegan mayo based on flaxseed “sticky thing”.

In spite of the missing tzatziki it was a nice supper, and everybody was asking for second servings. 
Thank you to the suppliers of recipes. 
Every time I put a new dish on the table, I’m sitting there waiting for the judges to tell me their opinion about the food. It’s actually a bit uncomfortable. Most of the time I like the food, then I might have to put it off if the others don’t like it. You really want them to like what you have spent time to produce for them.
 

Thank you for spending your time with me.

Ny på nettet :-)

Jeg blev lige tændt igen! - se "om mig".

Manden i skovkanten og jeg har nu kendt hinanden i 24 somre og været kærester i de 23.
Ikke længe efter vi begyndte at dele køkkenbord, begyndte sundhedsstyrelsen for alvor meget bestemte tiltag for at forme indholdet i de danske køkken og køleskabe. Man måtte helst ikke spise fedt. Saucen skulle helst afskaffes og skulle man have den, skulle den kun bestå af væske med en anelse stivelse, så kun et ganske tyndt lag sovs hang fast på kartoflerne. 
Vi har hver gang noget nyt er blevet udspyet forsøgt at indrette os efter de anvisninger, der blev givet. Nogle forsvandt hurtigt ud og andre er blevet hængende. Jeg vælger at tænke, at det var de, som faktisk var relevante og gør gavn.
Inden jeg lærte manden i skovkanten at kende, levede jeg næsten vegetarisk. Ikke af ideologiske årsager. Jeg gad bare ikke tilberede kødmad kun til mig selv. Men da han kom ind i billedet, blev maden mere traditionel. Vi er begge opdraget i et frikadelle, kartofler og brun sovs køkken. Så det var nemt bare at fortsætte sådan. Gennem årene er nogle ting forsvundet ud til fordel for nyere og mere udanske køkkenvaner. Der har meget længe været fokus på groft brød (hjemmebagt og melet bliver næsten malet i vores baghave), mange grøntsager og sundere fedtstoffer. Og ikke mindst mad lavet fra bunden. 
Jeg har flere gange talt for, at vi skulle prøve at spise vegetarisk, måske bare nogle dage i ugen. Men den er ikke faldet i god jord hos specielt Store søn og Lille Søn. Så det er mest blevet ved snakken.
Så skete der flere ting:
1/1Datter  bad om vi kunne stoppe med mælkeprodukter i en periode. Hun ville så gerne lade være at spise dem (Får meget uren hud af det og eksempletter vokser), men syntes det var rigtig svært, når der stod ost og yoghurt i køleskabet. Store søn er også i bumsealderen og har fået en grim eksem, så han ville egentlig også gerne prøve om det kunne hjælpe at undvære (og han kan bare IKKE få nok ost og mælk).
Lille Søn har stort set aldrig tålt mælkeprodukter, men er nu vokset så meget fra det, at han kan tage lidt engang i mellem. I stedet kan han nu ikke tåle æg!!
Vi aftalte, at når sommerferien var overstået, så ville vi blive mælke og æggefri, i hvert fald for en periode på 3 måneder.
I mellem tiden blev manden i skovkanten udsat for en kolesterol blodprøve, som var lige høj nok. Han er temmelig arveligt disponeret og da medicin ikke lige var hans ønske, var vejen frem en kostændring.
Jeg løb over kogebogen "Det helbredende køkken". Den er rent vegansk, for at gøre det nemmere at undgå de animalske fedtstoffer og udnytte potentialet i grøntsagerne, de tørrede bønner og tofu til at sænke BT, kolesterol og give et jævnt blodsukker.
Nu går den vilde jagt så for at få fingre i flere madopskrifter. Og få opbygget nye favoritter på menusedlen.
Det tager altså noget tid. Dels fordi boghandlerne ikke ligger inde med meget rent vegansk i kogebogsafdelingen. Dels fordi internettet er stort og mangfoldigt.
Jeg har ikke fundet så meget på den dansk talende del af nettet, men der i mod findes der rigtig meget fra USA og andre engelsktalende dele af verden. Det er jo skønt. Specielt har jeg forelsket mig i Vegan Dad og Post Punk Kitchen. Balancegangen her er at de ofte benytter special produkter og andet som ikke er lige nemt at fremskaffe ved almindelig dagligvare handel. Jeg ved meget kan hentes på nettet, men jeg kan altså godt lide selv at pille varerne ned af hylden. Jeg har en arbejdsdag om ugen, hvor jeg bevæger mig i anden del af "firmaet" end den øvrige tid. Den har gjort det muligt for mig at frekventere en skøn asiatisk købmand, som nu giver os vores ugentlig "skud" silke tofu som er helt uundværligt. Det er blandt andet bunden i en hel fantastisk hvidløgscreme, jeg har fundet i "Den store Tofu Kogebog". Den lykkedes det mig at opstøve antikvarisk.
Det jeg prøver at sige er at al den søgen på nettet tændte min trang til at skrive lidt her ude igen.

Tak for den tid jeg tog fra dig.